topimg1.jpg
topimg2.jpg
topimg3.jpg
topimg4.jpg
bliv medlem

Have- og parkingeniør

Faglig selvtillid med jura-kendskab

Jordbrugsteknologer fra Landskab og Anlæg kan på kun to år uddanne sig til have- og parkingeniør. Her stifter de bl.a. bekendtskab med juraens verden. Et møde, der kan være afgørende i forhold til at kunne begå sig på en fremtidig arbejdsplads.

En uddannelse til have- og parkingeniør (HOPI) tager normalt fire år, men som jordbrugsteknolog fra Landskab og Anlæg kan man få to års merit. Dermed kan den grønne ingeniøruddannelse komme i hus på den halve tid.

Det er også en genvej til viden om hvad man må hvor, og hvor man ikke må hvad? Eller sagt med mere faglige termer: Miljø- og planlovgivning, offentlig forvaltning, naboret og erhvervsret.

Formålet er at ruste de studerende til alle tre sider af et projekt: Som sagsbehandler, som ansøger (for en bygherre eller for sig selv) og som jordejer. Det fortæller adjunkt Lasse Baaner, som underviser i jura på have- og parkingeniørstudiet.

”Det er vigtigt, at de studerende får en ide om, hvor og hvordan de kan realisere deres projekter, hvordan man skriver en god ansøgning og en god klage. Vi skal lære dem, hvordan de spiller med i en verden af regler og regulativer, som jo ikke er skabt for at genere folk, men for at – i dette tilfælde - beskytte vores natur og omgivelser i øvrigt, ” siger Lasse Baaner og fortsætter:
”De studerende lærer på den måde at trække det grønne ind i regelværket. Så får de ikke bare mulighede for l at gennemføre deres projekter. Projekterne bliver også ofte fagligt bedre. ”

Skal kunne tale med...

De færdigheder, de studerende opnår på det otte uger lange jura-forløb, sikrer, at de i et fremtidigt job kan tale med om juridiske problemstillinger og ved, hvor de søger juridisk information.

”Det er ikke et spørgsmål om at kunne en masse paragraffer udenad. De studerende skal føle, at de kan tale med om regler og regulering og have viden nok til at kunne gå videre med en sag på egen hånd,” siger Lasse Baaner.

For studerende og jordbrugsteknolog Steffen S. Mortensen har jurakurset givet faglig selvtillid i forhold til et fremtidigt job.

”Det er begrænset, hvor stort et kendskab til jura, vi får som jordbrugsteknolog-studerende. Derfor har det været rigtig fedt her på have- og parkingeniørstudiet at få en meget bedre og bredere forståelse af lovgivningen. Selvfølgelig er det ikke alle, der kommer til at arbejde lige meget med jura, det kommer an på den type job, man havner i. Men jeg mener, at det som minimum er vigtigt at kende til området. Så man ved, hvor man skal søge information, og hvad en given problemstilling handler om. Man kan tale med i fagtermer og har forståelse for, at der er hensyn at tage og en sagsbehandlingstid, som er nødvendig,” siger Steffen S. Mortensen.

Til sommer er han færdiguddannet have- og parkingeniør. De videre planer går i retning af flere studier, helst som landskabsarkitekt. Netop derfor forventer Steffen S. Mortensen i høj grad at få brug for de opnåede færdigheder inden for juraens verden.

”Det arbejdsgrundlag, jeg allerede har nu, og også kommer til at have, er jo alt det, der er derude, og som derfor også er reguleret af forskellige love: Parker, fodboldbaner, golfbaner, fredet natur, hegn, skel osv. Så snart jeg skal være med til at planlægge eller ændre et område, skal en eller flere love med i overvejelserne. Derfor har jurakurset givet mig en både nødvendig og spændende, ekstra dimension.”

Fakta

Fra jordbrugsteknolog til have- og parkingeniør

Jordbrugsteknologer med speciale i landskab og anlæg kan få to års merit på have- og parkingeniøruddannelsen. Jordbrugsteknologerne skyder dermed genvej til at blive grøn ingeniør på blot to år.

Skræddersyet forløb

På HOPI bliver der i samarbejde med den studerende lavet en uddannelsesplan, der dels tager højde for den studerendes baggrund, dels udbygger og styrker jordbrugsteknologernes ledelsesmæssige og faglige kompetencer inden for jord, vand og planter. Det sker med valg af kurser som eksempelvis:

  • Planter og klima i byen
  • Skov og natur
  • Klimatilpasning og byens vand
  • Anlægs- og driftsstyring
  • Landskabsarkitektur
  • Planteanvendelse
  • Skadevolderkursus
  • Jura
  • Regnskab og kalkulation
  • Innovation og markedsføring
  • Projektstyring

Jurakurset foregår over otte uger og ligger typisk som et af de første kurser, som jordbrugsteknologerne skal tage på have- og parkingeniøruddannelsen.

Herudover består uddannelsen af en praktikperiode og et bachelorprojekt.

Uddannelsen som have- og parkingeniør udbydes af Erhvervsakademi Sjælland i samarbejde med Københavns Universitet og Roskilde Tekniske skole, Vilvorde. Studiestedet er Skovskolen i Nødebo, hvor der også er mulighed for at leje et kollegieværelse.

 

Værd at vide...

Skaf et medlem

Skaf et nyt medlem – I får begge et gavekort.

LÆS MERE

Kørselsgodtgørelse 2017

2017 skattefri kørselsgodtgørelse ved kørsel i egen bil: 3,53 kr. pr.km.

LÆS MERE

Job og karriererådgivning til dig

Sparring på ansøgninger/cv inden 24 timer.

LÆS MERE

5% i rente på lønkontoen

Mulighed for fordelagtige renter og billån.

LÆS MERE

  • Hvidkærvej 29 | 5250 Odense SV
  • Telefon +45 66 17 12 74
  • jid@jid.dk
  • Telefontid
  • Mandag til torsdag kl. 10.00 til 15.00
  • Fredag lukket
  • Lørdag og søndag lukket

Personlig henvendelse i sekretariatet er bedst efter forudgående aftale.


Find vej på kort