topimg1.jpg
topimg2.jpg
topimg3.jpg
topimg4.jpg
bliv medlem

Lønforhandling

JID hjælper med lønforhandling

En stor gruppe JID-medlemmer forhandler helt eller delvist deres egen løn, enten som ren individuel løn eller som tillæg efter de overenskomster og aftaler, som JID indgår.

Erfaringen viser desværre, at mange har svært ved at glemme beskedenhed og jantelov og får derfor ikke solgt sig selv godt nok. Har du brug for sparring inden lønforhandlingen, så kontakt JID så god tid som muligt og få information om lønniveauet for netop din stilling og en drøftelse af din lønforhandlingsstrategi.

Sådan forhandler du din egen løn

  • Forberedelse består af følgende:
  • Gør gennem året opmærksom på dig selv og din indsats i hverdagen
  • Find de relevante oplysninger (JID's lønstatistik, overenskomster, kollegers løn m.m.)
  • Brug din tillidsrepræsentant, hvis du har en, eller JID
  • Gør dig klart, hvad du:
    a) gerne vil opnå
    b) bør kunne få
    c) vil nøjes med
  • Hav kreative løsninger klar, hvis tingene kører fast
  • Skriv ned, hvad der er dine styrker
  • Forbered de argumenter, du vil bruge

Selve forhandlingen

  • Begynd stille og roligt, giv dig tid til lidt udenomssnak
  • Start ambitiøst
  • Ti stille (der må gerne være lang pause), når du har fremsat dit krav
  • Gå ikke ind i en diskussion om, at der ikke er penge. Gentag i stedet dit krav
  • Bliv ikke vred over et nej
  • Husk, at forhandling er et spil
  • Lyt - og lyt ordentligt
  • Notér, hvad der bliver sagt
  • Vær sikker på, hvad I har aftalt
  • Afslut i god tone, og giv dig tid til i ro at forlade lokalet
  • Efter forhandlingen
  • Få aftalen på skrift
  • Kontrollér, at du får det aftalte
  • Konkret lønforhandling

 

Lønforhøjelse - til gavn for bankkontoen og humøret

Solveig Schmidt, journalist og forfatter til bogen »Lønforhandling for kvinder«, fortalte om gode fif til lønforhandlingen, da hun holdt oplæg for 45 JID-medlemmer (af begge køn) i Horsens.

- Det afgørende er, at I i hverdagen skaber jer en profil - at I markerer jer. De usynlige flinkeskole-piger er der ingen, der lægger mærke til. I er nødt til at stikke næsen frem; hvis I for eksempel arbejder over eller laver noget rigtig godt, skal I fortælle det til de andre - og sætte ord på jeres styrker. På den måde påvirker I chefen i hverdagen, så I har en platform at stå på, når I kommer ind ad døren til lønforhandlingen, siger Solveig Schmidt med et stort smil.

- Tag selv initiativet og gå ind og bed om mere i løn, det giver simpelt hen kontant afkast, pointerer hun.

Forberedelse

- Men før du overhovedet går i gang med en lønforhandling, er det vigtigt, at du forbereder dig godt. Sæt dig mål for, hvad du vil forlange i løn, og hvor langt du vil gå ned, hvis dit udspil ikke går igennem. Tag en snak med tillidsrepræsentanten, JID eller kollegaerne om, hvor lønniveauet ligger. Er du helt på bar bund, så lav et lønudspil, der er ambitiøst. Falder chefen ned af stolen, hvis du for eksempel foreslår 30.000, så fortæl stille og roligt, at du må være forkert informeret. Ser vedkommende derimod ud til, at det er for lidt, kan du hæve lønnen ved at få en god pensionsordning og andre goder, siger Solveig Schmidt.

Regler og ritualer

- Mange og især kvinder er bange for at forhandle deres egen løn. De bryder sig ikke om at skulle sidde foran chefen (som ofte er en mand) og argumentere for, hvorfor de er så og så meget værd. Men der er ingen grund til at frygte situationen. Forhandling er en slags samtale, hvor der er regler og ritualer, som sagtens kan læres, fortæller hun ivrigt.

- Man starter med lidt smalltalk som indledning. Mange kvinder studser over, at når de endelig har fået taget sig sammen til at få en lønsamtale og kommer ind på kontoret, så starter chefen bare med at tale om vind og vejr. Det er helt naturligt, at man taler om vind og vejr i nogle minutter. Det er en slags freds pibe, der tændes, og det skal man ikke blive usikker over. Faktisk kan det være en hjælp til selv at blive varmet op til den endelige samtale, forklarer Solveig Schmidt.
- På et tidspunkt vil chefen gå over til selve forhandlingen. Han eller hun vil sandsynlig vis spørge om et udspil fra dig. Derfor er det vigtigt at være helt klar over, hvad man vil forlange. Man skal på forhånd have gjort sig klart, for det første, hvad man drømmer om at få, for det andet, hvad man bør kunne få, og for det tredje, hvad man vil være ked af at blive spist af med. Kvinder kræver ofte færre penge end mænd for den samme arbejdsopgave. Grunden til at mange mænd er gode løn forhandlere er, at de ikke er bange for at fortælle, hvor kompetente og uundværlige de er.

- Kvinder derimod venter på, at deres dygtighed bliver opdaget, og at de så får tilbudt en lønforhøjelse, men det sker bare aldrig. Kvinder skal lære at gøre opmærk som på sig selv, - og det kniber, fortæller Solveig Schmidt.

Ti stille

- Man starter med at spille ud med det ambitiøse lønkrav - det, man drømmer om - samtidig med at man kommer med to eller tre gode argumenter for, hvorfor man skal have denne stigning. »Jeg har selv regnet med at få… fordi...
- og her kommer noget af det vigtigste i al god lønforhandling. Nu skal man tie stille og ikke begynde at tale febrilsk, bare fordi chefen ikke svarer med det samme, eller fordi han eller hun måske ser lidt skeptisk ud.

Opfordringen fra Solveig Schmidt lyder slet og ret: ”TI STILLE - punktum, punktum!”

Strategisk nej

- Chefen skal have tid til at tænke over udspillet og vil sandsynligvis svare: »Det kan du godt glemme alt om«. Nu er det vigtigt ikke at tage chefens svar for pålydende. For dette er bare indledningen til selve styrkeprøven. Denne fase består i, at man billedligt talt skubber lidt til hinanden for at finde ud af, hvor fast den anden står på sit standpunkt. Her er det vigtig ikke at opfinde nye (måske dårligere) argumenter, men derimod at gentage de bedste argumenter, man allerede har nævnt. Husk stadig at holde pauser. Og giv dig ikke med det samme - stå fast, understreger Solveig Schmidt.

- Denne fase er ubehagelig for mange - især kvinder. De vil gerne have det hurtigt over stået og tager måske ofte det første »nej« for et endeligt svar. De reagerer med vrede og skuffelse i stedet for at kæmpe videre. Men det kan virkelig betale sig at blive siddende

- Det er næsten utænkeligt, at der bliver sagt ja med det samme, så hold fast i dit udspil så længe som muligt. Men kan du se, det er urealistisk, så sig ja tak til lidt mindre, opfordrer hun.

Trykket stemning

- Kvinder vil gerne have god stemning under hele seancen. Man skal tale pænt og smile til hinanden. Men det ligger slet ikke i spillet. Dårlig stemning er nu engang risikoen, når man går ind og beder om 3.000 kr. mere om måneden. Jeg har mødt mange kvinder, der har afbrudt lønforhandlingerne, hvis de har følt, at stemningen var for trykket, fortæller Solveig Schmidt.
- I denne fase viser min erfaring, at mænd holder længere ud end kvinder, fortæller hun. Mænd går måske fra et krav på en stigning på 5.000, ned på 4.800 og derefter 4.500 kroner. Kvinder giver sig meget hurtigere, de går måske fra 5.000 til 3.500 og næste gang helt ned til måske 1.500 kroner. Der lurer også en anden risiko i »tovtrækningsfasen«. Ofte forsøger chefen at få medarbejderen med over på egen banehalvdel. Han eller hun siger for eksempel »Jeg ville jo gerne give dig mere, men du ved jo også godt, at vi har været nødt til at skære ned…«. Gå endelig ikke ind i den slags diskussioner, det er ganske enkelt ikke dit problem i denne situation. Bliv på din egen »banehalvdel«, snak om dig selv og din egen indsats og gentag dine argumenter for lønforhøjelse igen og igen. Efter lang tid, når du kan mærke, at du ikke kan komme videre, er det tiden at lægge en kreativ løsning på bordet.

På forhånd kan du have gennemtænkt mulige alternativer som f.eks. mere arbejdsgiver betalt pension, efteruddannelse eller bedre vilkår i forbindelse med barsel. Når I til sidst kommer til enighed, bør du eller chefen skrive resultatet ned, så begge kan godkende det, I har noteret. På den måde kan I undgå misforståelser, slutter Solveig Schmidt.

Litteratur:

Solveig Schmidt: Lønforhandling for kvinder. 184 sider, 169 kr. Rosinante, 2003

Værd at vide...

Skaf et medlem

Skaf et nyt medlem – I får begge et gavekort.

LÆS MERE

Kørselsgodtgørelse 2017

2017 skattefri kørselsgodtgørelse ved kørsel i egen bil: 3,53 kr. pr.km.

LÆS MERE

Job og karriererådgivning til dig

Sparring på ansøgninger/cv inden 24 timer.

LÆS MERE

5% i rente på lønkontoen

Mulighed for fordelagtige renter og billån.

LÆS MERE

  • Hvidkærvej 29 | 5250 Odense SV
  • Telefon +45 66 17 12 74
  • jid@jid.dk
  • Telefontid
  • Mandag til torsdag kl. 10.00 til 15.00
  • Fredag lukket
  • Lørdag og søndag lukket

Personlig henvendelse i sekretariatet er bedst efter forudgående aftale.


Find vej på kort