topimg1.jpg
topimg2.jpg
topimg3.jpg
topimg4.jpg
bliv medlem

Netværk 50+ arrangement

Ekskursion langs Vejle Fjord - fra den gamle slægtsgård til den moderne fødevarevirksomhed.

Fredag d. 28 aug. 09 havde Netværket et – efter hvad deltagerne gav udtryk for – et særdeles vellykket arrangement på nordsiden af Vejle Fjord. Man mødtes ved middagstid på Ulbækgaard, som er en gammel slægtsgaard beliggende med en skøn udsigt over fjorden. De nuværende ejere

Mette og Finn Ulbæk er 15. generation på ejendommen. Udover at drive de 100 ha + 3 skove har de kastet sig over en aktivitet, som ikke har meget med landbrug at gøre, nemlig at arrangere skrædder-syede firmafester, events og teambuildingsforløb i middelalderregi.

Finn Ulbæk fortalte levende om disse aktiviteter. Vi så tronsalen og riddersalen som er indrettet i en af gårdens længer, våben og andre rekvisitter, som anvendes ved arrangementerne, og et par af deltagerne fik lejlighed til at prøve deres færdighed med et sværd. Dette indslag var en ekstragevindst, for aftalen med Ulbæk’s drejede sig faktisk kun om en anden ikke særlig landbrugsmæssig aktivitet på ejendommen, og dog! Det drejer sig om et spændende museum, der med lokalt islæt fortæller en masse om dansk liv og historie gennem ca. 100 år.

Det allermeste er samlet af et ægtepar i nabokommunen, men da de ikke magtede det længere, købte Mette og Finn det hele og flyttede det til Ulbækgaard, hvor det fylder to etager i en af gårdens lange længer. Udover de måske mere gængse museumsgenstande er der bl.a. en dukkesamling på mere end 1.000 stk. samt en righoldig samling af tekstiler og broderier mm.

Jo, det sted var nok værd at bruge nogle timer på.

Midt på eftermiddagen kørte vi til Palsgaard ved Juelsminde. Godset , der omfatter 5 – 600 ha agerjord og 6 – 700 ha skov, blev i 1908 købt af ingeniør Ejnar Viggo Schou, der havde opfundet verdens første industrielt fremstillede emulgator. Det blev starten på det industrieventyr, som også er en del af Palsgaard i dag, og det var denne del vort besøg gjalt.

Der produceres emulgatorer og stabilisatorer til fødevarer (margarine, is, chokolade mm.) ligesom man hjælper diverse fødevarer- producenter med at finde den rigtige "finish" til deres produkter. Økonomidirektør Michael Ladegaard viste rundt og orinterede på en højt kvalificeret måde om om Palsgaard-concernen, dens historie og dens aktiviteter i dag.

Samtidig fik han afleveret nogle kontante fødevarerpolitiske synspunkter. Der beskæftiges ca. 250 medarbejdere og virksomheden har datterselskaber eller joint venture-forbindelser over det meste af verden. Både land-& og skovbrug samt fabrikken er organiseret i et A/S og ejes i dag af Schou-fonden. Et virkelig spændende og lærerigt besøg.

Dagen sluttede med en solid oksemørbrad på Vejle Fjord –centret. Det gamle tuberkulose- og gigt sanatorium, som nu er genoptræningscenter for senhjerneskadede mm. Sideløbende hermed er der opbygget et stort hotel- & konferencecenter og som noget næsten nyt et stor welnesscenter. Det hele er fondsejet og beliggenheden helt nede ved Vejle fjord er unik. 

Som kommende arrangementer satses på besøg på Gram slot & og gaard efter nytår og Filsø samt Dong-centret ved Varde næste sommer.

 

Værd at vide...

Skaf et medlem

Skaf et nyt medlem – I får begge et gavekort.

LÆS MERE

Kørselsgodtgørelse 2017

2017 skattefri kørselsgodtgørelse ved kørsel i egen bil: 3,53 kr. pr.km.

LÆS MERE

Job og karriererådgivning til dig

Sparring på ansøgninger/cv inden 24 timer.

LÆS MERE

5% i rente på lønkontoen

Mulighed for fordelagtige renter og billån.

LÆS MERE

  • Hvidkærvej 29 | 5250 Odense SV
  • Telefon +45 66 17 12 74
  • jid@jid.dk
  • Telefontid
  • Mandag til torsdag kl. 10.00 til 15.00
  • Fredag lukket
  • Lørdag og søndag lukket

Personlig henvendelse i sekretariatet er bedst efter forudgående aftale.


Find vej på kort