Arrangementer
Kommende arrangementer:
JIDs Netværk 50+ inviterer på ny tur til Lolland!
Lolland byder på en overraskende mangfoldighed af oplevelser, der både tilfredsstiller den søde tand, den historieinteresserede og bilentusiasten. Lad os tage på en lille rundtur hvad dagen kommer til at byde på lige her!
Tidligere arrangementer:
Vind entrebilletter til Food Festival 2024
Food Festival er en af Danmarks største mad- og smagsoplevelser, men også mere end blot en madfestival. Det er et årligt mødested, hvor landbrug, fødevareproduktion og gastronomi smelter sammen. Her mødes fagfolk fra hele branchen for at udveksle viden, netværke og opleve de nyeste tendenser inden for bæredygtig fødevareproduktion.
Læs mere om arrangementet her!
Tur til Molslaboratoriet og Jægerforbundet
Det nye netværk, “Jord-nettet”, afholdte sit første arrangement i Ebeltoft, og indeholdt et besøg til Molslaboratoriet og Jægerforbundet!
Jordnettet afholdte et intressant møde med mulighed for at netværke, foredrag, mm. på Strandkærvej 6, 8400, Ebeltoft ved Molslaboratoriet, hvorefter turen går videre!
JIDs lønforhandlingskursus
JID tilbyder et kursus i lønforhandling i samarbejde med forhandler, forfatter, journalist og underviser Solveig Schmidt, der sammen med JID vil rustede medlemmer til at blive bedre til at forhandle egne løn og ansættelsesvilkår!
JID tilbyder dette kursus i to formater:
Onsdag den 24. maj, kl. 16.00 – 19.00: Onlinekursus på zoom.
Torsdag den 6. juni, kl. 13.00 – 16.00: Almindeligt kursus (fysisk fremmøde) på Erhvervsakademi Aarhus.
Lønforhandlingskursus Netværkstur med virksomhedsbesøg og kold krig
Netværk 50 har endnu en gang arrangeret et spændende program! Torsdag den 14. september går tur til Himmerland. Her får du muligheden for at få indsigt I 2 spændende virksomheder, genopleve den kolde krig og udforske kalkminerne, der snor sig under Rold Skov.
Konkurrence: 4 billetter til Foodfestival 2023 blev i Århus udlodder!
Vinderne blev trukket d. 24/8, offentligt d. 25/8 og billetterne udloddet og overdraget på Tangkrogen d. 2/8-
Læs mere om arrangementet og tilmeld dig næste år via Facebook eller LinkedIn (find nederst på siden).
JID afholdt generalforsamling den 30/3-2023 i
Randers Regnskov
JID afholdt generalforsamling den 30. marts 2023 i Randers Regnskov, Tørvebryggen 11, 8900 Randers C, kl. 17.00.
Deltagerne kom på en spændende tur i Randers Regnskovs fantastiske biologiske univers med en dygtig guide. Vi mødtes kl. 13.00 til en fælles frokostbuffet i lokaler i Randers Regnskov og kl. 14.30 startede rundvisningen, som tog ca. 1,5 time.
Kl. 16.00 var der kaffe og kage indtil indskrivning kl. 16.45 efterfulgt af Generalforsamlingen kl. 17.00 og afslutning kl. 19.20, med efterfølgende middagsbuffet.
JID-prisoverrækkelse 2022
UCL Odense: onsdag, d. 22. maj.
Zealand: fredag, d. 24. maj.
Erhvervsakademi Aarhus: fredag, d. 29. maj.
Netværk 50 arrangement
Netværk 50 på en spændende tur på Skanderborgegnen fredag den 20. maj 2022, læs mere her: Invitation.
Vellykket karrieredag 2022
JID havde inviteret 160 veloplage studerende fra jordbrugsteknolog og PBA til karrieredag på Brogården i Middelfart. 29 repræsentanter fra alle dele af det grønne erhverv gav oplæg og indgik i dialog om de jobmæssige muligheder inden for denne spændende del af arbejdsmarkedet. JID takker såvel deltagere som caféværter for en udbytterig og inspirerende dag.
> Se billeder fra Karrieredag 2022
> Se program for Karrieredagen 2022 her
JIDs karrieredag 2021
4-3-2021
Karrieredagen er en dag i arbejdsmarkedet og oplysningens tegn, hvor en stor mængde ”caféer” er opstillet - denne gang online. Her har man har mulighed for at høre et oplæg og stille spørgsmål til caféværten, målrettet den branche man er interesseret i.
I år var karrieredagen, som så meget andet, blevet gjort digital grundet coronavirussen. Der var dog stadigvæk 27 forskellige cafeer, d. 4-3-2021, kl. 12:00, med rig mulighed for at høre om jobs i såvel offentligt som privat regi.
Hør podcast-teaseren om Karrieredagen 2021
Læs programmet her og brug de forskellige links i programmet til at deltage på torsdag!
Tivoli - guidet tur i den gamle have
JID var i Tivoli, d. 26. august 2021. JID var vært for en guidet tur gennem den gamle have, af jordbrugsteknologen og Tivolis chefgartner, Tom Knudsen. I efteråret var haven særlig smuk og vi hørte chefgartneren fortælle om blomsterarrangementerne og om hvorfra han får sin inspiration. Efter rundvisningen spiste vi aftensmad sammen på en restaurant i Tivoli.
Tur til Sprogø
Tirsdag d. 3. marts 2020 afholdte JID en Sprogø-tur inklusiv mad og en lokal guide. Turen havde afsæt fra Sinatur Hotel Storebælt, hvor man sammen spiste frokost, hvorefter turen gik til Sprogø med bus. På Sprogø blev vi mødt af vores guide, som kunne fortælle om øens rolle i en mørkere periode af Danmarks historie. Afslutningsvis sluttede vi af på hotellet, hvor vi startede, med kaffe og kage.
Aarhus Food Festival 2019
Lørdag d. 7. september deltog JID på Food Festival 2019 i Aarhus på pladsen, der kaldes Tangkrogen. To medlemmer af fagforeningen med hver en ledsager, var de heldige vindere af gratis entré til madfestivallen efter deres deltagelse i en konkurrence, som blev lanceret på Facebook. Uanset interesse er man garanteret mange smagsoplevelser på Aarhus Food Festival. – JID vender tilbage i 2020!
Læs hele JID's reportage her!
Karrieredag 2018
JID takker for en forrygende karrieredag med over 200 engagerede studerende!
Karrieredagen var endnu et vellykket arrangement, hvor de jordbrugsteknologstuderende og de PBA-studerende fra hele landet fik talt med erfarne jordbrugsteknologer. samt blev introduceret til forskellige firmaer indenfor det grønne område i de mange cafeer.
Se billederne fra arrangementet den 29/10-2018 i vores album eller på JID's facebook her.
Værd at vide...
Kørselsgodtgørelse 2024
2024 skattefri kørselsgodtgørelse ved kørsel i egen bil: 3,79 kr. pr.km. Udgør årets kørsel hos den enkelte arbejdsgiver mere end 20.000 km, er satsen 2,23 kr.